Det der med at blive voksen

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at jeg pt. er i praktik og mit studieliv i klassisk fortand sluttede, da jeg gik på sommerferie. Nu er jeg i praktik som voksen, kommunalarbejder. Men det der med at blive voksen og have en hverdag som en voksen er altså en lidt underlig størrelse. Jeg står tidligt op, møder ind på mit kontor, tjekker mails, går til møder og arbejder på lige fod med de øvrige ansatte. Når dagen er slut tager jeg hjem til min kæreste og gentager det hele igen dagen efter. Nøjagtig lige som alle de voksne. Men jeg ved ikke helt om jeg føler mig voksen??

På den ene side er jeg jo bare en lille purk, som stadig er ved at lære. Men på den anden side runder jeg et kvartårhundrede når vi når marts næste år. Og om et år har jeg også en akademisk titel og kan skrive cand.scient.adm foran mit navn og har da efterhånden en ret stor viden at dele ud af. Er man så ikke voksen?

På mange måder føler jeg lidt, at jeg er ved at lære at blive voksen i denne praktikperiode. Jo længere tid der går, jo mere voksen føler jeg min og jo mindre føler jeg, at det der med at være voksen kun er noget vi leger. Dog stadig kun på halv blus, for jeg har absolut ikke de samme frihedsgrader, som jeg går og bilder mig selv ind at voksne har. Måske er man først rigtig voksen, når man får sin første lønseddel og frihed til at gøre hvad man vil? Jeg ved det ikke – måske bliver man aldrig rigtig voksen?

Hvad tænker du om at blive voksen?



1 thought on “Det der med at blive voksen”

  • Jeg er nogen og tredive, karrierekvinde og bliver snart mor for første gang. Det burde give point på voksenkontoen, men jeg føler mig (sgu) stadig ikke voksen. Jeg tvivler på, at man nogensinde bliver voksen – altså sådan en voksen, som har styr på alt – og i særdeleshed livet. Men held og lykke med det:-)

Skriv en komentar