Vi har så travlt med ikke at have travlt

Det er blevet moderne eller en trend at dyrke det langsomme, spimle liv. Måske som en modreaktion på vores hurtige hverdag, hvor tingene skal gå hurtigere og hurtigere. Nu skal man dyrke det offline, det nære, det langsomme, det reflekterende, det velovervejede, det rolige og det minimalistiske. Og det er nødvendigt at finde en måde at få ro og styr på situationen, når verden kører i et højt tempo, hvor det måske snarere handler om at følge med end at være med i nuet?

Læs også: Er det cool at have travlt?

Det er blevet in at vise sit simple  liv, chasing slow og langsomme morgener. Det står jo lidt i kontrast til den undersøgelse jeg refererede til for noget tid siden, hvor konklusionen var, at det at have travt gav prestige.  Kan det langsomme også give prestige. Er det det langsomme liv vi har travlt med?

Er vi blevet så forhippet på at vi ikke skal have travlt, at vi får travlt med at lave en modreaktion, så vi får travlt med at ikke at have travlt? Noget kunne måske tyde på det? Det er lidt af et paradoks, hvis modreaktionen forstærker problemet, og det langsomme liv bliver en stressfaktor. Hvad gør man så? Hvordan håndterer man så hverdagens stress og jag?

Jeg synes det et interessant paradoks, som måske er værd at overveje, hvis man kaster sig ud i at lave om på sin livsstil. Hvis man får travlt med ikke at have travlt, har man så ikke stadig travlt?



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge