Hvorfor gider jeg at pendle?

Når jeg tager toget hjemme fra Århus til mit studie i Aalborg, bruger jeg ca 4-5 timer på transport om dagen. Hver dag. Jeg står op 5:30 for at møde i Aalborg kl 9. Jeg tager afsted hjemmefra 3 timer før jeg skal møde Og så bruger jeg lidt over 900 kr hver måned på et Ungdomskort. Det kan måske være svært at se det gode ved at pendle. Det er jo nærmest kun trælse ting.

MEN jeg har selv valgt det. Jeg kunne bare vente med at flytte til Århus, hvis jeg synes det var træls. Det er ikke altid sjov at stå op midt om natte, for at tage afsted. Især ikke nu, hvor projektperioden spidser til og jeg er ved at være en smule træt. Men jeg gør det alligevel, for det er et valgt jeg har truffet. Jeg har valgt at flytte til Århus, fordi jeg gerne ville til min tilbage til min hjemby og være tættere på min familie. Jeg har også valgt, at jeg ville læse i Aalborg, så må det jo forenes på den bedstmulige måde.

Læs også: 7 tips til pendlerlivet

Når projektet er afleveret om to uger, er det slut med pendling. For en stund. For efter sommerferien, når jeg skal i praktik står den endnu en gang på pendling. Denne gang over en kortere afstand og i modsat retning. Men det igen et valg. Jeg ville i praktik, og jeg fik muligheden for en vanvittig spændende praktikplads. Så kan det være lige meget om jeg skal pendle. Det handler om at vurdere hvad der er vigtigst. For mig er det vigtigste at lære noget, så er det underordnet hvor det er.



Skriv en komentar