Når heldet vender


Jeg har ikke just haft særlig stor succes med at få studiejobs og så videre gennem min studietid. Hver gang er jeg blevet kaldt til samtale, men har fået beskeden “det kunne godt have været dig, men vi har valgt en anden”. Det er en ret nedslående besked at få. Især når man er en beskeden jyde, som har svært ved at “sælge sig selv”.  Det har først til en del bekymringer, for man står jo bagerst i jobkøen, når man ikke har haft et studiejob.

Læs også: Intet studiejob. Kan jeg så blive til noget?

Det bekymrede mig lidt, da jeg gik i gang med at søge praktisk. Hvad nu hvis jeg blev mødt af den samme besked? Men samtidig havde jeg besluttet mig for, at jeg ville i praktik. Uanset hvad. Jeg fandt en stilling, som passede lige til mig, men det var svært at skrive ansøgningen. Jeg ville det så meget, at det var svært at få ned på papir, men jeg fik sendt en god ansøgning afsted.

Da der tikkede en mail ind om at de gerne ville se mig til en samtale blev jeg virkelig glad, for stillingen passe jo lige til mig. Men hvad nu hvis det bleve et nej tak endnu en gang? Det gik godt til samtalen, og da jeg gik derfra havde jeg en god fornemmelse, selvom der var nogle spørgsmål jeg ikke var helt forberedt på.

Dagen efter var jeg halvsløj og lå på sofaen – måske som en reaktion på den eksamen jeg også lige havde været til og spænding. På et tidspunkt kiggede jeg på min telefon. Ubesvaret opkald og én ny besked på telefonsvaren. Ham jeg havde været til samtale ved skulle til møde, men var færdig om en time. En times ventetid. Lød han ikke også lidt trykket på telefonsvaren. Det var sikkert dårligt nyt. Men på den anden side, var der ikke også en anelse af glæde.

Da jeg ringede en time senere, var det ikke dårlig nyt. Det ville gerne have mig som deres praktikant. Det var lige før jeg dansede og hvinede lige som de gør i amerikanske film. Wow. Jeg havde lige scoret mig min drømmepraktikplads. Endelig fandt (job)lykken frem til mig. Jeg havde også søgt andre steder, og de ville alle havde mig til samtale. Det var et anerkendende klap på skulderen, som har bekræftet at jeg har taget den rigtige beslutning med hensyn til min specialisering på kandidaten

Læs også: Jeg ved hvad jeg skal være

Moralen ved denne ret lange historie må være, at man hvis man virkelig brænder for noget, så er det også nemmere at overbevise andre. Og når man virkelig brænder for  noget, så smitter det af. Så søg noget du virkelig brænder for, så kan andre også mærke det. Og det er win-win for alle parter – du får lov til at udfolde det du ved noget om og brænder for, og arbejdegiver/praktikstedet får en praktikant som kan bibrage med noget viden og virkelig har lyst til at være der og lære noget.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge