Folk der inspirerer mig // Mia Gardum

Mit bekendtskab med Mia Gardums univers er faktisk ret nyt, men det gør det ikke mindre interessant. Første gang jeg stødte på hende, var i Emma Martinys podcast, hvor hun blev interviewet om sin blog og vejen til succes samt hendes forhold til sundhed og mad, hvor hun blandt andet fortalte om sin plantebaserede kost.

Fotos: Mia Gardum

Nu går jeg ikke selv op i hverken fashion eller plantebaseret kost, men derfor synes jeg stadig at hun er inspirerende. Dét jeg især godt kan lide ved Mia er, at selvom hun eksempelvis spiser plantebaseret, så hører det ikke sammen med en formaning om, at alle andre burde gøre det samme, fordi det er det eneste rigtige. Det kan jeg godt lide.

Jeg bliver træt, når folk forsøger at pådutte andre deres holdninger. Man må have alle de holdninger man vil, men jeg synes ikke der er nogen grund til at fordømme andre, fordi de ikke deler ens holdning. Og det gør Mia ikke. Det er derfor jeg er vild med hendes univers. Det er flydt med inspiration og ikke mindst reflektion. Mit indtryk er, at er der bliver reflekteret meget over tingene i Mias univers. Det synes jeg er super spændende, for det giver anledning til selv at reflektere over sine valg.

For et par uger siden udgav hun også en en podcast, Hverdagsminimalisme, om den minimalistiske levemåde. Jeg synes det er utrolig spændende, og det giver stof til eftertanke. Især episode 3 om tid, hvor det handler om, hvordan man gerne vil prioritere sin tid, og hvordan man så rent faktisk gør det. Og det er jo i sidstnævnte at prioriteterne rent faktisk ligger, selvom man måske har intentioner om at gøre noget andet.

Det ramte mig faktisk lidt. For jeg har nok ret mange intentioner om, hvad jeg gerne vil bruge min tid på. Især når jeg bruger 4-5 timer i et tog hver dag. Men alligevel ender jeg jo tit med at sidde og glo snaps og instagram i lang tid, når jeg kommer hjem. Er det min egnetlige prioritet? Som I nok kan fornemme, så synes jeg at Mia Gardums univers er et spændende og inspirerende bekendtskab, som har fået mig til at tænke en del over de valg jeg træffer i hverdagen.

Hvem inspirerer dig?



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge