Hvad er det værste der kan ske?

Da der var karrieremesse i Aalborg, var jeg til et foredrag med iværksætteren Jesper Buch, som har skabt Just Eat og meget mere. Han fortalte sin historie om iværksætterlivet og h´gam et par gode råd, hvis man gerne vil være iværksætter, men mange af dem var også generelle “livsråd”, som man kan bruge i alle sammenhænge.

Læs også: Iværksætterdrømme men ingen ide

En af hans pointer var, at man skal brænde igennem. Der er ikke nogen grund til at lade være. Når man får en chance, så er det med at gribe den. Livet er for kort til ikke at brænde igennem. Det synes jeg var en ret god pointe, for der er ikke noget godt argument for ikke at gøre det. Jeg har taget det med mig, når jeg skal søge praktikplads, og spørger mig selv: “hvad er det værste der kan ske?”. Som regel er det værste det kan ske ved at sende en mail jo, at man får et nej. Og hvis det virkelig er det værste, så er det da ikke så slemt endda – derfor brænd igennem.

Læs også: “Failure is part of succes” // Gratis plakat

Jeg er begyndt at tænke en del over det. Hvis der er noget man gerne vil, er det ofte nemmere at lade være, for så får man ikke et nederlag. Men man kan heller ikke så succes, hvis man ikke  prøver. Derfor prøver jeg at spørge mig selv, hvad det værste der kan sker er, hvis jeg er lidt nervøs for at kaste mig ud i noget. Det giver lidt mere mod, når man indser, at det værste der kan ske overhovedet ikke er så slemt.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge