Er det en fordel eller ulempe at have en blog

Det har jeg spekuleret en del over på det sidste, og jeg er endnu ikke nået frem til et godt svar. For der er både noget der taler for, og noget der taler imod. Den ene dag kan jeg overveje, om bloggen kan stille mig stærkere eller om det kan være en hemsko og at noget kan vælge mig fra eller se det som en belastning. Den næste dag kan jeg ærgre mig over, at jeg ikke har mere tid at lægge i den, for der er så meget jeg vil fortælle. Jeg kan ikke helt finde ud af det.

Bloggen kan være en fordel i den forstand, at det giver mig nogle kompetencer, som kan være med til at åbne døre. For eksempel er bloggen været en vigtig faktor i forhold til at jeg er skribent for Agenda, fordi der på domænet ligger talrige eksempler på, hvordan jeg skriver. Og Agenda har været med til at åbne andre døre, så på den måde kan man sige, at bloggen har spillet en ret vigtig rolle. Og i forhold til mit CV. Der var også en periode, hvor jeg blev kaldt til mange samtaler, fordi de synes, at det der med at have en blog var lidt spændende. At jeg så ikke fik jobbet er en anden snak. Bloggen kan altså være en fordel, når den kan være med til at åbne nogle døre. Og pt. er der faktisk en del muligheder der byder sig på blogfronten 😉

Det kan absolut også være en ulempe og bekymring, når man deler ud på internettet. Og det jeg deler, er jo ikke super privat, men det er stadig personligt og fortæller noget om mig – også i de situationer, som måske kan opfattes som en svaghedstegn, hvis de tolkes forkert. Jeg har eksempevis skrevet flere indlæg om, at studielivet kan være hårdt og hvordan jeg har det, når presset er størst. Der er jo en risiko for, at en arbejdsgiver eksempelvis kan tolke det som om, at jeg ikke kan håndtere pressede perioder. Det kan jeg godt. Jeg synes bare ikke, der er nogen grund til at lade som om at det er nemt, for det er det ikke. Det kræver øvelse, og at man kender sig selv, for at man lærer at håndtere det.
Jeg har faktisk også en gang oplevet at nogle til en samtale påpegede, at jeg jo ikke kunne gå hjem og blogge om, hvad jeg havde oplevet på jobbet, hvis jeg fik det. Måske er det nogen der er bange for at blive udstillet? Min blog vil aldrig blive brugt til at udstille nogen, og jeg taler aldrig om konkrete hændelser, hvor det handler om andre end mig selv og min reaktion. Men jeg kan godt forstå deres bekymring, når man tænker over, hvor private nogle bloggere er, og hvordan de bruger deres platform til at lægge pres på, hvis de er utilfredse med noget.

Jeg er endnu ikke nået nogen konklusion på, hvordan jeg skal navigere i det her morads, men jeg er overbevist om, at bloggen fortsætter. I hvert fald lidt endnu. Jeg synes stadig, at jeg har min berettigelse og min historie er relevant. Men jeg vil også være ærlig at sige, at den dag jeg ikke føler det mere, så stopper jeg. Om det er når jeg færdiguddannet næste år eller om jeg forstsætter, når jeg får mit første job – det ved jeg ikke. Men lige nu synes jeg stadig at det giver mig noget (selvom jeg ikke altid har så meget tid til bloggen) og at jeg kan give noget til jer.

Det blev en lang smøre, men jeg håber, at i kan finde hoved og hale i det. Om ikke andet, så hav en skøn weekend!

KH Christina



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge