Jeg ved hvad jeg skal være

Jeg har studeret i 3,5 år, og på den tid har jeg famlet lidt efter min niche – hvad er det egentlig jeg skal bruge min uddannelse til, og hvilket område brænder jeg mest for. Sidste semester knækkede jeg åbenbart koden, for jeg har fundet svaret på spørgsmålet. Da jeg gennemgik mine projekter, tegnede der sig et mønster, jeg ikke havde lagt mærke til før. Det jeg synes er spændende er organisationer og organisering af arbejdet i den offentlige sektor.

Det blev endnu tydeligere ved sidste projekt, hvor vi skrev om samskabelse, som er det nye buzzword. Wow, det var spændende. Det er dét jeg skal. Jeg skal arbejde med organisationsforandring, nærmere bestemt samskabelse og innovation.  Næste skridt bliver så bare at realisere dette ønske. Det næste projekt kommer også til at handle om samskabelse og innovation og jeg håber det kan være et skridt på vejen til at få en praktikplads til efteråret, hvor jeg kan prøve min viden af i praksis.

Det er helt underligt at have planlagt resten af min kandidat og vide lige præcis hvilken vej, jeg gerne vil ned af. Nu ved jeg hvad jeg vil. Det tog også kun 3,5 år af finde ud af, men nu ved jeg det.

Hvad vil du gerne med din uddannelse?



2 thoughts on “Jeg ved hvad jeg skal være”

  • Spændende, og fedt at du har fundet din rette hylde! Jeg er lige blevet færdig uddannet, og jeg ved faktisk ikke præcist hvad jeg vil bruge den til. Jeg har en del skills (syntes jeg selv) og finder en hel del forskellige dele af mit fælt virkelig spændende!

  • Det lyder da så fedt!
    Og jeg kender følelsen alt for godt. Jeg læser selv medievidenskab og det var først da jeg begyndte på studenterradio at jeg fandt ud af at jeg bare vil arbejde med radio i fremtiden. Nu sidder jeg i praktik/specialesamarbejde hos en radio og har oveni købet fået tilbudt et job som freelancer her. Det er så fed en følelse når man finder sin hylde eller retning.

Skriv en komentar