Vidundercremen fra A-derma

Over det seneste stykke tid har jeg set mange anbefalinger af A-derma’s cremer. Det er især mommybloggerne, som har været flittig til at anbefale den (se blandt andet Twinpeaks og Nutidensmors’s indlæg). Men da jeg jo har lidt sart hud og hidtil faktisk har brugt en creme til babyer, så måtte jeg prøve cremen fra A-derma, der min hud gik helt amok over vinterkulden og den tørre luft.

a-derma

Det er en lidt dyrere creme, så jeg købte bare den lille tube til at starte med. Den kostede 70 kr på apoteket, hvor den store tube kostede ca. 170 kr. Nu har jeg brugt den i en uges tid og jeg er virkelig blevet glad for den. Som i meget begejstret, så det her er min helt ærlige og umiddelbare indtryk – fuldstændig usponsoreret.

Efter nogle dage allerede var min tørre hud i ansigtet er helt væk. Også de genstridige tørre pletter på kindbenene og under øjnene. Jeg er virkelig ikke særlig god til at bruge creme, fordi jeg ikke kan lide den fedtede fornemmelse. Men cremen fra A-derma er overhovedet ikke fedtet og trænger lynhurtigt ind. Det er faktisktisk for sådan en cremeforskrækket type som mig. Når jeg har smurt den på efter badet kan jeg nærmest hoppe lige i tøjet og behøver ikke at vente på at det tørrer.

a-derma

Faktisk har cremen også afhjulpet et anden problem, som der sikkert er mange andre unge kvinder, som også døjer med eller har døjet med. I teenageårene får mange piger sådan nogle underlige små knopper på overarmene. Nogle kalder dem hormonknopper, men jeg har aldrig rigtig fundet ud af hvad det egentlig er. Jeg fik også disse knopper. For mit vedkommende har der ikke været så meget der har hjulpet, selvom jeg har prøvet alle rådende og skubbehandsker og carbamidcreme. Det er slet ikke så slemt som da jeg var teenager, men knopperne er der stadig. A-derma cremen har hjulpet, så nu er knopperne meget mindre synlige. Det er jo skønt!

 



2 thoughts on “Vidundercremen fra A-derma”

Skriv en komentar