Stå op, projekt, spis, sov

Lige nu følger min hverdag denne form: stå op, projekt, spis, sov. Det er det samme, der gentager sig hver dag. I dag er det 10. arbejdsdag i træk, og jeg ved faktisk ikke helt om det er mandag, onsdag eller søndag. Sådan er det når man skriver projekt, så det er der ikke noget odiøst i. Det er bare sådan det er.

Dette er det første projekt, hvor jeg halvvejs inde ikke har tænkt tanken: “projektet var federe, da vi begyndte, end det er nu”. Der er snarere sket det modsatte scenarie. Jeg synes projektet bliver mere og mere spændende, jo mere vi får skrevet og ikke mindst diskuteret, og jeg glæder mig virkelig meget til at finde ud af, hvor det her bærer hen.

Men jeg er også træt. Det bliver man. Den sidste tid bliver man en zombie, som lever i sin egen lille bobbel. I denne her omgang er zombie-fasen kommet tidligere end ventet, men på den anden side, er jeg glad for, at vi har lagt så meget arbejde i projektet. Hvis vi ikke havde gjort det, var vi ikke kommet frem til alle de gode diskussioner.

Vi satser på at være færdig inden juleferien, så vi kan holde jul med god samvittighed. Så indtil da drikkes der urimelige mængder kaffe og klampes i tasterne 🙂



Skriv en komentar