“Så kan du blive den bedste version af dig selv”

Forleden var jeg til DISC-samtale for at få en tilbagemelding på, hvilken profil/type jeg er, som et led i et større karriereforløb, som skal forebygge dimittendarbejdsløshed på mit studie. Den første del i dette forløb var så en DISC-profil, som kan sige noget om hvilken type man er, når man arbejder.

Da jeg sad til denne tilbagemelding og den søde karrierevejleder fortalte hvad min score på den enkelte parametre betød, kunne jeg godt genkende mig selv, så det var ikke helt ved siden af. Da hun efterfølgende spurgte, hvad jeg synes om værktøjet og selv tilføjede, at det var en måde at blive “den bedste version af sig selv” på, gik jeg i stå et øjeblik.

Måske var en form for tics, fordi jeg ikke rigtig bryder mig om det udtryk efter fitnessverdenen jo nærmest har bedrevet vold mod det (undskyld, nu får jeg nok nogle sure kommentarer). Måske en form for uforståenhed. Måske en form for afstandstagen. Jeg er ikke sikker.

Jeg har tænkt en del over det efterfølgende: hvorfor skal man altid stræbe efter at blive noget mere end det man er? Hvorfor er middelmådighed blevet negativt? Hvorfor skal man være et supermenneske? Hvis man altid kan blive en bedre version af sig selv, er den version man er nu så dårlig? Hvis man altid er på vej til noget bedre, hvad er man så imens?

Hvad tænker du om udtrykket?



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge