Månedens udfordring: At koncentrere sig om nuet

IMG_5551

I oktober satte jeg gang i ‘Månedens udfordring’, som var produktivitet og få noget ud af sin tid. Det gik okay, og jeg er blevet bedre, men jeg øver mig stadig. Efter jeg havde skrevet indlægget slog det mig, at mit ordvalg måske ikke var det bedste. Ordet produktivitet får det til at lyde som om, at jeg er en soldat i konkurrencestatens hær, hvis eneste mål er at optimere mine kompetence. Det var ikke sådan det skulle forstås. Jeg vil bare gerne lave nogle at de ting, som jeg synes er sjove eller vigtige.

Nu er vi jo nået til en ny måned, og så er det tid til en ny udfordring. I denne måned vil jeg øve mig på at koncentrere mig om nuet. Hvis jeg skal flere ting på én dag, kan jeg nemt komme til at fokusere på, at jeg også skal huske, at jeg skal noget senere, istedet for at være til stede og fokuseret i det der sker lige nu. Dermed ikke sagt, at jeg slet ikke hører efter eller kan koncentrere mig, men jeg kan nemt tænke: “jeg skal også lige huske dét og dét, og når jeg skal til møde, skal jeg huske den ide” osv. i stedet for at parkere disse tanker indtil de er relevante.

Derfor må øvelsen være, at parkere irrelevante tanker/stress og fokusere på det der sker lige nu, og så fokusere på det der skal ske senere på et andet tidspunkt. Hver ting til sin tid. Det vil jeg øve mig i.

Hvad øver du dig i?

FØLG MED VIA BLOGLOVIN’


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge