Månedens udfordring: Produktivitet

Jeg har vidst flere gange skrevet indlæg om, hvad jeg går og øver mig på og har fokus på for tiden. For eksempel har jeg haft fokus på at være offline (psst! plakaten kan stadig downloades gratis) og meget mere. Jeg tænker, at det kunne være sjovt at lave det til en føljeton, hvor jeg hver måned kan sætte fokus på denne måneds udfordring. Hvis i vil være med, kan I lege med og måske kan i blive inspireret til selv at tage nogle af tingene op og øve jer på dem.

ur

Lige for tiden øver jeg mig i at være produktiv og få noget for hånden, som jeg skrev kort om i dette indlæg. Jeg har haft meget undervisning på det seneste og derfor knap så meget tid til alt muligt andet. Det betyder også, at jeg er nødt til at være produktiv, når jeg så har tiden – og ikke mindst at få noget ud af den tid jeg har, så den ikke bare forsvinder ud i ingenting.

Jeg har utrolig meget selvdisciplin, når det stikker mig og der er noget jeg virkelig gerne vil eller fordyber mig i noget, men samtidig er jeg også sådan en, der kan blive siddende i sofaen, når jeg først har sat mig, fordi jeg ikke ænser hvor lang tid der er gået. Derfor øver jeg som sagt i at være produktiv og nå de ting jeg gerne vil, så det ikke ender med at sofaen sluger al mig tid, for jeg bliver lidt ærgerlig, når jeg ikke når det jeg gerne vil.

todo

Det er især i perioder, hvor der er travlt, at jeg bliver nødt til at sætte lidt struktur på, for ellers når jeg ikke det jeg vil eller også glemmer det. Jeg har et stort behov for at koble af og det er også noget jeg prioriterer. For eksempel læser jeg sjældent efter aftensmaden – den tid er dedikeret til afslapning og genopladning. Så derfor må tingene sættes lidt i system.

Derfor jeg begyndt at lave to do-lister over hvilke opgaver jeg godt kunne tænke mig at nå idag eller planlægge i min kalender, at jeg skal gøre noget bestemt en dag – eks. at jeg skal skrive min artikel til Agenda en bestem dag. På den måde kan jeg styrke mit overblik og finde ud af hvad jeg skal og vil.

Det fungerer ret godt for mig, men jeg skal øve mig at fordele opgaverne. Det er nemt at skrive en lang list med opgaver, men man kan jo ikke nå det hele på én gang, så det øver jeg mig i at prioritere.

Hvad øver du dig i for tiden?

FØLG MED VIA BLOGLOVIN HER


2 thoughts on “Månedens udfordring: Produktivitet”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge