First world blogger problem – løsningen

wp-1470660202988.jpg

For noget tid siden klagede jeg min nød over, at min trætte iPhone 5 ikke længer var, hvad den havde været. Kameraet var blevet dårligt og den var generelt bare blevet gammel. Og når man er blogger, så skal kameraet altså bare spille, når man skal fotografere alt hvad man oplever, for det kan være lidt vanskeligt at have et stort spejlreflekskamera med alle steder.

I havde mange gode forslag til, hvilken model der kunne være efterfølgeren til den trætte iPhone. Tak for det 🙏  Det har været lidt af en jungle at skulle finde en efterfølger, for det oplagte ville jo være bare at købe en ny iPhone, men jeg synes simpelhen at de er for dyre til mit SU-budget. Oven i hatten vil jeg også kun have en lille telefon, så iPhone SE var den eneste mulighed inden for den genre, og den er stort set aldrig på lager.

Derfor måtte det jo blive en android telefon, og valget endte med at falde på en Samsung galaxy A3. Det er ikke en ‘high end’ telefon (det er s-serien), men derimod en lidt billigere serie. Dog synes jeg virkelig jeg har fået meget for de 1600 kr. jeg gav for den. Jeg har fået en lille, hurtig telefon med et super godt kamera til ret få penge.

I starten havde jeg lidt svært ved at vænne mig til den, for android er jo lidt anderledes en iPhone. Og der er slet ikke det samme fokus på æstetik og praktik. Derfor blev jeg altså lige nødt til at installere et tema, som kunne skjule den grimme, tegneserieagtige udforming af ikonerne og de mange pangfarver i menuen. Hvad er der i vejen med simple, stilrene ikoner? Nu er der gået en lille uge, og jeg bliver gladere og gladere for den og finder flere og flere fordele ved den. Den eneste ulempe er, at jeg førhen jo har synkroniseret alle mine ting vi iCloud, så jeg havde adgang til det hele på min Mac, iPad og iPhone, men det går nok og der findes jo andre måder at synkronisere på.

Hvilken telefon har du?

FØLG MED VIA FACEBOOK HER


2 thoughts on “First world blogger problem – løsningen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge