9 ting du måske ikke vidste om mig

20160814_125829

Billedet er fra sommerferien, hvor jeg besøgte Kunsten i Aalborg

#1 Jeg lukker altid alle åbne apps inden jeg logger på netbank. jeg ved ikke helt hvorfor, for jeg er ikke typen, der er bange for at nogen kigger mig over skulderen på nettet, for det har jeg affundet mig med, at der sikkert er nogen der gør (hej hej NSA 🙂 ) Men når jeg går på netbanken, så skal alt lukkes, så der ikke er nogen der sniger sig fra Facebook til min netbank. Lidt fjollet.

#2 Da jeg var mindre var jeg ekstremt kræsen. Der var ganske få ting jeg kunne lide, og jeg er nok den i verden, der har spist flest kyletter. Det er dog blevet bedre med alderen. Der er stadig en del ting, jeg ikke kan lide, men jeg spiser da almindelig varieret mad nu.

#3 Til min kæreste og families store irritation siger jeg kopper om alt hvad man drikker af. Uanset om det er et glas eller en kaffekop. Det eneste der hedder et glas er et vinglas, resten kalder jeg bare kopper, når jeg taler om det. De har prøvet at vænne mig af med det nogle gange, men det er ikke lykkes endnu. Og kommer nok heller aldrig til at lykkes.

#4 Jeg er blevet lidt af en fotonørd på det seneste, og er begyndt at udforske kameraet. Jeg synes det er sjovt at tage billeder og lege med lys, fokus og alt det der. Det pynter virkelig på bloggen, når billederne er pæne og skarpe.

#5 Da jeg startede med at studere, og faktisk dén del semestre frem, var jeg sådan lidt bange for at jeg skulle ud på den anden side og varetage et job med en masse ansvar. Det virkede ret skræmmende, men nu er det vendt. Jeg glæder mig faktisk til at komme og finde ud af, hvad jeg har lært og prøve det af i den virkelige verden, hvor man rent faktisk kan gøre en forskel.

#6 I den forbindelse glæder jeg mig også det efteråret 2017, hvor jeg (forhåbentlig!) skal i praktik. Jeg vil gerne i praktik i en kommune eller en større fagforening, hvor man kan kæmpe nogle menneskers sag. Fagforeningerne tiltaler mig, fordi man kan være med til at påvirke nogle menneskers hverdag og bidrage til, at de får nogle gode arbejdsvilkår. Det er måske lidt nørdet, men sådan er det 🤓

#7 Når jeg skal sige mit navn i mere eller mindre officielle sammenhænge er opfølgningen altid “hvad mere?” fordi jeg kun har to meget borgerlige navne. Førhen har jeg synes det var lidt kedeligt bare at forsvinde i mængden, men nu er jeg virkelig glad for det. Når man googler mig, kommer der ikke gamle, mærkelige ting frem. For man kan stort set ikke google mig. Når man gør det, kommer der stort set kun en kvindelig racerkører frem.

#8 Jeg har en notesbog til alle de projekter jeg har gang i. De er gode, når man skal skabe overblik og finde ud af, hvordan man skal gribe det hele an. Nu er de så blevet samlet i én med en masse indexsider. Jeg kan bedst skabe overblik, når jeg skriver ned og kan se det for mig.

#9 Apropos ovenstående, så er jeg over virkelig glad for mine autistskemaer (ikke et ondt ord om autister). Mine noter bliver sat op i et sirlig system, som jeg ikke afviger fra. Heller ikke når det går stærkt. Til hvert kursus laver jeg også et oversigtsskema, hvor jeg noterer alle de vigtige pointer til hver tekst. Det fungerer bare bedst med tingene i kasser.

KIG MED PÅ SNAPCHAT (christinandk)

snap



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge