Eksamensstress i et år

Flipclock + RC

Det sidste års tid har været med meget fart på. 5. semesters struktur gjorde, at jeg var til eksamen hver fjerde uge i tre måneder i træk, og herefter et intenst kursusforløb med (relativt svære) valgfag og mange undervisningstimer. Det var fart på og til tider kunne det være svært at rumme det hele på én gang.

I januar fik jeg en lille pause mellem semestrene indtil 6. semester startede i februar. Der ventede endnu et intenst forløb, idet to kurser skulle afviklet inden bachelorprojektet. Det gik virkelig stærkt med at afvikle kurserne og jeg nåede nærmest ikke at forstå stoffet i dybden, inden det var videre til det næste for ikke at komme for meget bagud. Det gik virkelig stærkt, og var faktisk en smule opslidende.

Efter de to eksaminer, som gik overraskende godt, stod den på bachelorprojekt. Vi var jo nærmest bagud fra starten, idet vi kun havde 2 måneder at skrive den på. Det kræver en del at skrive sådan et projekt. I starten er det meget der skal læses, noget relevant og andet kan ikke bruges alligevel, og det tager tid. Tid som går fra i den anden ende, men er vigtig at bruge i starten, så man kommer rigtig fra start.

Bachelorprojektet var, som alle andre projekter, også noget der krævede meget energi og til sidst kunne jeg godt mærke, at jeg havde presset mig selv i lang tid. Måske lidt for lang tid. Samlet set har jeg jo haft kronisk eksamensstress i et år. Det er lang tid at være under press og skulle præstere, og det kan mærkes på kroppen. Mit behov for at slappe og lave ingenting er vokset, og jeg er af og til nødt til at stoppe op, for at genskabe overblikket, for ellers mister jeg det fuldstændig.

Dette år har dog ikke kun være hårdt og anstrengende, det har også lært mig meget. Jeg har opbygget nye metoder og studieteknikker, som gør at jeg kan bevare overblikket. Også selvom jeg skulle komme bagud. Samtidig har jeg også lært, hvordan jeg bør prioritere for at det hele skal gå op i en højere enhed og hvor vigtigt det er for mig at have overblik.

FØLG MED VIA BLOGLOVIN HER


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge