“Offline is the new luxury” / Gratis plakat

offline

Jeg har mange gange sat et mål om, at jeg vil være mindre online. Lægge telefon og iPad væk, og lave noget offline, såsom at læse en bog. Det holder altid en dag, og så jeg tilbage i det samme mønster igen. Jeg ved ikke hvorfor mange har så stort et behov for at tjekke telefonen og de sociale medier hele tiden. Nogle gange har jeg en fornemmelse af, at jeg går glip af noget, men hver eneste gang bliver jeg skuffet. Der er jo aldrig sket noget vildt, når man logger ind.

Jeg har lige læst bogen “Hej far, kære Emil” (affiliate link) færdig, der bygger på tv-serien Kurs mod fjerne kyster. Det er en samtalebog mellem far og søn, og de taler meget om det her med at være offline og bare være tilstede i nuet og faktisk være sammen, når man er sammen. Ikke bare fysisk, men også mental tilstedeværelse. Den anden søn, Theis, har ikke haft tændt sin telefon i 1,5 år(!!) Det gav stof til eftertanke.

Tit kan det jo nærmest føles som en privilegium at blive fritaget fra altid at være tilgængelig. “Offline is the new luxury”. Det kan faktisk føles som en befrielse og ren luksus at “have tid” til at læse en bog eller et blad. I realiteten har man jo nok masser af tid, hvis man regner ud hvor mange timer man egentlig bruger på at tjekke sociale meder og så videre. Du kan printe plakaten ud og hænge op, som en venlig reminder til dig selv om at huske at være offline og være tilstede. Du må meget gerne tagge mig, hvis du sniger dig online og deler den 😉 Brug #christinandk eller @christinandk

DOWNLOAD PLAKATEN HER (A4)




2 thoughts on ““Offline is the new luxury” / Gratis plakat”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge