Jeg er blevet bachelor!!

bachelor

I onsdags blev jeg endelig færdig med min bachelor i Politik & administration. Det var virkelig en forløsning, for i dagene op til eksamen havde jeg virkelig været nervøs. Det var jo min bachelor for fa’en – det er den vigtigste eksamen jeg nogensiden har været til. I dagene op til skiftede jeg mellem at være helt rolig til at være panisk angst for om der nu var noget jeg havde glemt at læse op på.

Normalt læser jeg aldrig op på selve dagen, men det blev jeg nødt til denne gang, fordi jeg var så bange for at være uforberedt. Jeg ville jo gerne have det skulle gå nogenlunde, så vi kom helskindet igennem. Da vi endelig kom ind i eksamenslokalet og jeg fik sagt mit oplæg så gik det. Alt nervøsitet blev parkeret, nu handlede det bare om at svare på sprøgsmålene.

Da vi kom ud igen var det med blandede følelser. Det var svært at vurdere om det var gået godt eller dårligt. Jeg lærte en del, og det endte også (relativt) lykkeligt til sidst. Sådan en bachelortitel skulle naturligvis skylles ned, så der blev åbnet øl og champagne. Fordi jeg havde været nervøs og spændt, havde jeg ikke fået så meget at spise hele dagen (på dette tidspunkt var kl 14), så de slog lidt hårdt, som man måske også kan se på billederne ovenfor. Men man bliver jo kun bachelor én gang 😉

Nu har jeg sommerferie, og det er virkelig rart. Det er rart ikke at have dårlig samvittighed mere og bare kunne slappe af!

Rigtig god sommer ☀️

FØLG MED VIA FACEBOOK HER


Skriv en komentar