Hvad vil jeg med bloggen?

cropped-img_2188.jpg

Forleden læste jeg et indlæg ved Danica Chloe, som jeg har fulgt længe, der skrev om, hvor hun gerne ville hen med bloggen. Det fik mig til at tænke; hvad vil jeg egentlig med min blog? Hvor skal den bevæge sig hen?

Det er ikke nogen hemmelighed at min blog ikke er den største i blogland, men den vokser lige så stille og roligt, og det vil være fantastisk, hvis denne udvikling kan fortsætte. Min intention med bloggen er jo at dele ud og give indblik i studielivet og livet som en ung studerende.

Og jeg håber virkelig at mine fortællinger og små indblik kan hjælpe eller inspirere andre. Derfor håber jeg også at bloggen kan vokse sig større, så flere kan blive en del af dette univers og lade sig inspirere eller forstå, at det ikke altid er sjovt at være studerende og det er okay at fejle eller synes det er hårdt.

Selvom jeg ønsker at bloggen skal vokse sig større, så har jeg ikke nogen ambition om at den skal blive kommerciel, med mindre jeg får et tilbud jeg slet ikke kan sige nej til. Det kunne være fedt hvis jeg kunne forkæle jer læsere en gang i mellem med en rabatkode, give away eller konkurrence, men jeg vil stadig bevare integriteten og bloggens formål – det handler om at give indblik og inspirere, ikke kommercielle interesser.

Et andet stort ønske er, at relationen med jer læsere og mig bliver større. Jeg elsker når i skriver kommentarer til mine indlæg eller skriver spørgsmål, så bliv ved med det! Kommunikationen går begge veje, og jeg vil også meget gerne gøre jeres historier. Måske skal vi genoprette gæstebloggerfunktionen eller lave en føljeton med jeres historier – hvad siger i? Send en mail til cn@christinan.dk, hvis du har en god historie at fortælle et emne, som du synes jeg skal tage op.

Hvad kunne du godt tænkte dig på bloggen? Hvad er det du godt kan lide ved den? 

FØLG MED VIA BLOGLOVIN HER


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge