10 spørgsmål fra Rabble – lær mig bedre at kende

untitled4
Indlægget er lavet i samarbejde med Rabble | Ambassadør

Denne uges Rabble ambassadør challenge er ret sjov. Det handler om at svare på 10 spørgsmål om mig selv. Jeg kan ret godt lide den type indlæg, hvor man kan lære bloggeren bag at kende, og det håber jeg også I kan. Du kan i hvert fald lære lidt om mig i dette indlæg hvor jeg svarer på de 10 spørgsmål. Tilføj gerne flere, hvis du brænder inde med et spørgsmål 🙂

1. Hvad er dit drømmerejsemål og hvorfor?

Jeg tror faktisk ikke jeg har noget bestemt drømmerejsemål, det er nok snarere en bred vifte af europæiske storbyer. Jeg kan godt lide at der sker noget, når jeg endelig rejser. På listen står: Rom, London, Paris, Barcelona, Berlin og også lige New York. Det er klassikerne, men man skal jo starte et sted

2. Hvad er din yndlingsmærke / favoritdesigner og hvorfor?

Der er nok ikke noget mærke jeg foretrækker også andre. Ikke endnu. Når jeg er på SU prioriterer jeg ikke bestemte mærker – der handler mere om funktionalitet end noget andet. Når jeg engang får lidt flere ressourcer vil jeg klart begynde at prioritere få gode ting i stedet for flere halvdårlige fra H&M. Lige nu handler det dog mest om, at det skal fungere.

3. Hvem var den sidste du sendte en besked til og hvad skrev du?

Det var en virkelig kedelig besked til min kæreste, hvor jeg spurgte om, hvornår toget kørte. En virkelig kedelig og meget praktisk besked. Og endda helt unden en emoji

4. Hvad er din favoritbutik online?

Jeg er altså virkelig kedelig på dette punkt. Jeg køber ikke så tit tøj online, fordi jeg synes det er svært med størrelserne. Men jeg har forelsket mig i en del ting hos Nelly – blandt andet et fint ur som også er på Ønskelisten – og fordelen ved Nelly er jo, at man kan få rabat, hvis man klikker forbi Rabble først. For det meste er det faktisk elektronik og bøger  jeg køber på nettet, fordi prisen ofte er bedre. Mine bøger køber jeg hovedsagligt ved Saxo, hvor det oftest er billigst. Men jeg er ved at udvide min horisont og jeg er også blevet ret vild med Asos, som jeg synes har nogle vildt fine ting til rimelige priser.

5. Hvad ville du ønske du var bedre til?

Jeg ville virkelig ønske at jeg var bedre til at være offline og til at lade være med at stresse over ting, jeg ikke kan gøre noget ved. Det første går ikke så godt, det andet øver jeg mig i og er blevet bedre til med tiden. Jeg er blevet meget bedre til at tage en dyb indånding og skabe mig et overblik i stedet for at panikke og tænke at det hele ramler, men jeg øver mig stadig.

6. Hvad er din livret?

Det er noget så simpelt som boller i karry. Jeg elsker virkelig den ret, og i en årrække var det altid menuen på min fødselsdag. Faktisk laver det aldrig derhjemme, men når jeg kommer hjem til mine forældre hænder det, at jeg får dem overtalt til at lave det. Det smager bare virkelig godt!

7. Hvad ville du gøre med pengene, hvis du vandt 1 million i lotto?

Jeg ville nok investere i en bil og en rejse. Bilen ville gøre min kæreste og min situation lidt lettere, selvom jeg ikke har noget kørekort. Det ville lette vores hverdag lidt, især efter sommerferien, hvor situationen bliver en anden (mere om det senere). En rejse kunne bestemt også være lækkert – det som om at stress og bekymringer bliver nulstillet, når man rejser på ferie, og det kunne jeg godt trænge til er ca. 1 års uafbrudt eksamensstress.

8. Hvilken tv-serier eller film ville du ønske var dit liv?

Det er nok lidt en kliche, men mit valg falder på Venner. De har det virkelig hyggeligt sammen og render bare ind og ud ved hinanden. Det kan jeg godt lide. Med gode venner kommer man langt!

9. Hvilken by har du allermest lyst til at bo i resten af dit liv?

Den var ikke svær. Århus. Efter jeg flyttede for 3 år siden, er jeg bare blevet gladere fir Århus. Den har en tilpas størrelse – der sker noget, men uden der sker for meget.

10. Hvilke sange kører på repeat på Spotify hos dig lige nu?

Det gør MØ – Final song og Justin Timberlake – Can’t stop this feeling. Det er nogle sange der gør mig i godt humør. Modsat Nede Mette, som min underbo er så elskværdig at høre 4 gange i timen.

 

20164251541421100_sbig



Skriv en komentar