Live fra et bachelorprojekt

IMG_2160

Lige nu sidder jeg og arbejder med bachelorprojektet. Ja, det er helligdag, der er endda nogen der påstår, at det er ferie. Men det er som om at det ikke gælder, når man skriver projekt. Her er en dag bare en dag. Og i dag er ikke anderledes. Så den står på teori til projektet, og det samme gælder i morgen og lørdag. Måske bliver der tid til en lille fridag søndag. Måske.

Det med at skrive et (bachelor)projekt er lidt lige som at være teenager og have gang i samtlige følelser på én gang. Det ene øjeblik er man nedtrykt over at blive afvist at samtlige mulige informanter, det næste er man lykkelig over at det hele endelig flasker sig. Pludselig kan blive ramt af akut stress “fuck, vi skal aflevere om 4 uger. Vi når det aldrig” og det næste øjeblik tænke, at det da ikke bliver noget problem at nå det hele.

Den sidste uges tid har jeg været igennem hele mit følelsesregister; deprimeret, ekstatisk, træt, energisk, udmattet, opgivende, optimistisk, stresset. Lige nu hælder jeg mest til, optimistisk med et snert af stresssymptomer. På den gode måde altså. Jeg er ikke længere bekymret for, at projektet ikke skal lykkes. Nu skal der bare arbejdes for, at det rent faktisk bliver gennemført. Om fire uger afleverer vi, og om syv uger kan jeg kalde mig bachelor i Politik &administration 🙋 Om syv uger kan jeg krydse af i feltet for videregående uddannelse. Om syv uger har jeg rent faktisk en uddannelse!

FØLG MIG PÅ SNAPCHAT (christinandk)
og få et indblik i processen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge