Afleveret bachelor og et normaliseret stressniveau

fri

… den første del er rigtig nok. Den anden del kommer der nok lige til at gå en dag eller to mere før det indtræffer. I dag har jeg afleveret bachelorprojekt efter en intens slutspurt. De sidste 14 dage har jeg nærmest ikke vidst om det var mandag eller lørdag, fordi det bare handlede om at skrive projektet færdigt og få alle vores pointer med. Der har været så meget jeg gerne ville skrive om, men jeg har ikke haft tid til det. Vi har skrevet projekt fra kl 8 om morgenen til ca. 18-19 stykker (+/-) hver dag i 14 dage. Når jeg er kommet hjem har jeg spist aftensmad, eller noget der ligner, og bagefter væltet omkuld i sengen, for at gentage det hele næste dag.

Det har været ret intenst og konsekvenserne kom til udtryk i går, da vi printede det færdige projekt. Som altid drillede printeren, og der var tilmed fejl i opsætningen. En træls situation, men det er ikke noget at gøre ved det, og det handler om at finde en løsning – ville jeg normalt have tænkt. I stedet for blev jeg vildt stresset og irriteret over, at det ikke virkede. Jeg kunne virkelig ikke håndtere den udfordring i det øjeblik. Der fik jeg bevist overfor mig selv, at jeg skal huske at få sovet og bevare overblikket. Fordi jeg var så udmattet og træt, kunne jeg slet ikke holde mit hoved koldt. Det endte med at jeg fik opgaven med at samle projektet og sættet spiralryggen på – og det hjalp da lidt på det.

Lige nu, hvor jeg skriver dette, er jeg lige kommet hjem. Klokken er 13 og det eneste jeg rigtig har indtaget i dag er den øl, som jeg fik kl 10, da projektet pænt blev afleveret til sekretæren. Jeg trænger vist til at få normaliseret forholdene igen. Få styr på stressniveauet og tidsfornemmelsen og spist noget ordenligt mad. Men først skal jeg sove. Mit hoved er proppet og decideret udmattet. Men set fra den lyse side, så synes jeg at vores projekt blev rigtig godt, og det er absolut det hele værd, når man er stolt af resultatet.

FØLG MED VIA BLOGLOVIN HER


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge