Noget om København, at være jyde og fremtidigt arbejde 

kl

I fredags kom jeg hjem fra en virkelig god studietur til København. Mit forhold til København er lidt specialt, men det gælder nok for mange inkarnerede jyder – for os er København lig med Sjælland. Jeg kan godt lide København, men jeg har det bedst som gæst i korte perioder. Der sker for meget, og der er for mange mennesker. Og cykellister, som man skulle tro var selvmordstruede alle sammen – der kører bare uagtet farven på bliklyset og om der er andre trafikanter. Derfor har jeg heller ikke nogen drøm om at arbejde i København på Slotsholmen, med mindre jeg får en fænomenal løn. Jeg passer bedre sammen med Jylland.

MEN, det blev der lavet lidt om på, på studieturen. Vi besøgte KL (Kommunernes Landsforening) den første dag. Og der blev jeg solgt! Jeg har hele tiden gerne ville arbejde i en kommune, fordi jeg synes at det niveau er mest interessant. Det staslige niveau er blevet overpolitiseret og jeg har ikke lyst til at være embedsmand for en minister, hvor det eneste mål er at sikre ministerens politik. Jeg vil hellere derned, hvor politik bliver til virkelighed for virkelige mennesker.

Og det er her KL kommer ind i billedet. KL er en interesseorganisation, der varetager kommunernes interesser. Alle kommunerne. Det er tilpas politisk, og man kan være med til at sikre ordenlige vilkår for kommunerne over en bred kam. Ikke kun én kommune. Men så er det jo lige det aber dabei, at KL ligger i København. Men det er jeg faktisk villig til at gå på kompromis med. KL ligger i en fantastisk smukke bygning på Amager med en skøn udsigt, og jeg har fundet ud af, at jeg faktisk er blevet ret god til at finde rundt i indre København, og ellers kører der jo metroer og al verdens andre smarte offentlige transportmidler. Måske er københavn så værst igen, selvom den ideelle situation ville være at komme tilbage til Østjylland og Århus, hvor min familie bor.

Hvor drømmer i om at arbejde?

FØLG MED VIA:
FACEBOOK • BLOGLOVIN • INSTAGRAM


2 thoughts on “Noget om København, at være jyde og fremtidigt arbejde ”

  • Jeg kan godt følge dig, jeg er født og opvokset i Århus og har så svært ved at forestille mig selv bo i København – også selvom der er en masse fede jobs derovre. Så jeg tror jeg bliver boende i Jylland, men man ved jo aldrig 🙂

Skriv en komentar