Kære Mads og monopolet #4

Untitled-1

Hvis du ikke har læse de andre dele, kan du finde dem her: del 1, del 2 og del 3

For er par uger siden var der deadline for at søge kandidatuddannelse. Og efter mit dilemma, er i sikkert spændt på at høre udfaldet. Jeg er ret overbevist om, at jeg ender med at læse Politik & administration  – det er absolut ikke det mest interessante valg, for det bliver ikke så anderledes i forhold til, hvad jeg laver nu, hvilket også er grunden til, at jeg var skeptisk i starten. Men da jeg sad og skulle søge ind (i det usandsynligt langsomme system) kunne jeg ikke lade være med, også lige at skrive Retorik og Journalistik på (og statskundskab i Århus, selvom det aldrig kommer til at ske – man har jo lov at håbe). Hvad nu hvis?

Hvad nu hvis jeg om to måneder har ombestemt mig? Hvad nu hvis, at Politik & administration hænger mig langt ud af halsen til den tid? Så jeg har søgt. Mest fordi jeg ved, at jeg vil ærgre mig, hvis jeg ikke søger og pludselig ombestemmer mig. Jeg tror det ikke, men hvad nu hvis. Normalt er jeg kæmpe modstander af at planlægge sit liv ud fra “hvad nu hvis”-tankegangen, fordi det ikke giver mening i mit hoved. Hvorfor planlægge efter noget, hvor man ikke ved om det sker? Man skal virkelig tage højde for man parametre, hvis man hele tiden tænker hvad nu hvis. Så må man tage en beslutning og stå ved den – det er nu engang nemmere.

Men i dette tilfælde er det nemmere sagt end gjort, og det skader jo ikke er søge et par ekstra kandidatuddannelser. Den eneste forskel er, at jeg skal trykke ja tak eller nej tak til lidt flere. Altså efter jeg har besluttet mig. Som det ser ud nu, så vælger jeg at fokusere på at blive generalist, så jeg kan indgå i mange sammenhænge – måske er jobchancerne så større? Det er klart det politiske der trækker mest, for dét med at skrive må holdes på hobbyplan, og så vil jeg prise mig lykkelig for, at jeg kan. Især efter mit besøg på KL, hvor en medarbejder fortalte at det var “hjernedødt vigtigt” at kunne, for at citere den kloge mand. Måske behøver jeg ikke en hel kandidatuddannelse for at cementere, at jeg godt kan. Jeg tror jeg har bevist det gennem mit frivillige arbejde og bloggen.

FØLG MED VIA:
FACEBOOK • BLOGLOVIN • INSTAGRAM


Skriv en komentar