Når jeg bliver stor vil jeg…

 

For nogle dage siden skrev Anna Warrington (som i øvrigt er på listen over mine yndlingsbloggere) et indlæg om, hvad hun vil være, når hun bliver stor. Jeg har ikke selv været lige så målbevidst som Anna, men det seneste års tid, har jeg fundet min hylde. Jeg har fundet ud af, hvad jeg skal, når jeg bliver rigtig voksen og skal have mit første arbejde.

Vejen dertil har dog ikke været snorelige, og jeg har haft mange ting i tankerne. Da jeg gik ud af 9. klasse skulle jeg være multimediedesigner eller lignende. Det var da jeg lige havde lært at mestre Photoshop. I gymnasiet var jeg ret optaget af det naturvidenskabelige og ville læse nanoscience og måske ende som forsker. Men på tredje år i gymnasiet vandt interessen (og evnerne) for politik og kommunikation, og der blev jeg overbevist om, at jeg skulle læse Politik og administration på AAU.

Og her er jeg nu! Men i starten var jeg lidt usikker på, hvor det skulle bære hen, men nu ved jeg det! Jeg skal arbejde i kommunalt/regionalt regi og gerne med børn/unge eller uddannelse. Jeg skal ikke (som mange spørger om) hverken være spindoktor eller politiker. Det har jeg ikke lyst til. Jeg vil hellere være en del af implementeringen og sørge for, at politikkerne bliver til noget i den virkelige verden.

Hvad skal du være, når du bliver stor?


FØLG MED VIA FACEBOOK


6 thoughts on “Når jeg bliver stor vil jeg…”

Skriv en komentar