Om læsning og bekvemme sidegevinster

Det har aldrig interesseret mig særlig meget at læse. Jeg læser af pligt og ikke af lyst, men en gang i mellem sker det, at jeg bliver fanget af en bog og læser den på ingen tid. Det hører sig dog til sjældenhederne, men på de sidste to uger har jeg læst to bøger (Mig før dig af Jojo Moyes og En flænge i himlen af John Green), som jeg nærmest har lappet i mig, og forinden disse læste jeg Mørkelygten af Jesper Tynell. Og nu er det næsten helt forfærdeligt, at jeg ikke har en ny bog at kaste mig over (hvis i har anbefalinger, så skriv dem gerne i kommentarfeltet 🙂 ) Det har jeg aldrig prøvet før.

Og det er jo rigtigt hvad ens dansklærer og mor sagde dengang: “du skal bare læse en masse bøger, så skal du nok blive hurtig til at læse“. Den sidste måned, hvor jeg har læst en del ved siden af pensum, er det egentlig blevet en del nemmere, når jeg sidder med de faglitterære bøger foran mig. Det går hurtigere og jeg kan fokusere mere en 5 minutter ad gangen. En bekvem sidegevinst ved at læse kærlighedshistorier. Samtidig går jeg ud som et lys og sover tungt og godt, når jeg har læst i stedet for at kigge i min iPhone om aften. Det er lutter fordele.

FØLG MED VIA:
FACEBOOK • BLOGLOVIN • INSTAGRAM


Skriv en komentar