Kære Mads og monopolet …

Jeg står i et dilemma. Inden april skal jeg have besluttet hvilke kandidatuddannelser, jeg vil søge ind på. Og jeg er i splittet og lidt forvirret, som jeg fortalte i forringe indlæg. Jeg startede på Aalborg universitet fordi studieformen passer til min læringsstil. Jeg lærer meget og det fungerer godt for mig. Men, jeg er kommet i tvivl. Måske er AAU ikke længere det rigtige for mig. Måske skal jeg prøve noget andet, men jeg havde jo lovet mig selv at jeg aldrig ville blive sådan en skabshumanist.

Da mit 16-årige jeg, skulle beslutte og jeg skulle gå på STX eller HTX efter folkeskolen, var det ikke en svær beslutning. STX var lidt det samme som folkeskolen på en højere niveau, og hvornår ville jeg lige få brug for oldtidskundskab og latin? Derfor blev det HTX, hvor fagene er virkelighedsnære og projektorienteret. Dengang svorede jeg også, at jeg aldrig skulle være cand.mag – jeg var ikke sådan en skabshumanist. Istedet for ville jeg læse Nanoscience på trods af at jeg gik på kommunikations/it og samfundsfagslinjen. Senere blev interessen for politik dominerende, og her måtte grænsen gå, inden det blev alt for humanistisk og filosofisk. Jeg kan godt lide det konkrete og virkelighedsnære, og knap så meget de teoretiske diskussioner, som er langt fra virkeligheden.

Og nu sidder jeg her og overvejer om jeg skal læse på Aarhus universitet, og om jeg skal søge ind på retorik og blive cand.mag. Det er lidt af en omvæltning, og jeg er i tvivl og så alligevel. Jeg føler lidt jeg jeg går på kompromis med mine ‘principper’, men på den anden side er det jo det, jeg synes er interessant og tror vil være til gavn for min karriere. Så er der overhovedet et dilemma?

Jeg ved jo godt, hvad jeg håber, at der står, når jeg får svar på min ansøgning. Jeg har besluttet mig for at søge ind på retorik og statskundskab i Århus og Politik & administration her i Aalborg (da jeg har retskrav og er sikker på at komme ind), og så vælger jeg den der føles rigtig, når jeg står med svaret engang i foråret.

Måske har jeg alligevel ikke brug for Mads og monopolet. Måske er mit dilemma faktisk ikke så stort. Måske er der ikke engang noget dilemma. Jeg ved jo godt hvad det er, jeg håber på.

FØLG MED VIA:
FACEBOOK • BLOGLOVIN • INSTAGRAM


Skriv en komentar