I virkeligheden er jeg lige så forvirret som alle andre

På overfladen ligner jeg muligvis en der har helt styr på det hele. Jeg kaster om mig med gode råd til studielivet her på bloggen, jeg får gode karakterer (men også et 4 tal), jeg skriver for Agenda – de studerendes blad på AAU og jeg er lige begyndt at sælge mine plakater. Det ser jo ud til, at jeg er et af de der irriterende overskudsmennesker, som kan klare det hele og aldrig har følt sig stresset. Men det er jeg ikke. Jeg er lige så forvirret og til tider stresset som alle andre.

briller3

Jeg har øvet mig i at finde en rytme, så jeg kan bevare mit overskud, men det sker da ofte at jeg stresser over at jeg ikke får læst, eller at jeg ikke når det hele. Jeg har mange bolde i luften, men det kræver øvelse at kunne jonglere med dem, uden de falder på gulvet. Det kræver, at man kender sig selv og sine begrænsninger. Og det gør jeg efterhånden, jeg ved hvad der stresser mig, og hvordan jeg holder styr på mine ting, og derfor er det en mulighed at have mange bolde i luften på samme tid. Og bruger jeg jo heller ikke lige lang tid på alle projekter, så jeg har også en del tid til bare at slappe at på sofaen og se netflix.

Flipclock + RC

Men selvom jeg har fundet de metoder, der fungerer for mig, så er jeg altså stadig lige så forvirret og stresset som alle mine medstuderende. Jeg skal også snart træffe en beslutning om, hvilke kandidatuddannelser jeg vil søge ind på, og jeg er forvirret. Bundforvirret og i en lillebitte krise. Jeg valgte jo AAU bevidst, fordi jeg er godt kan lide studeformen og mener, at det er en god måde at lære på. Men jeg er blevet usikker. Dels fordi udvalget af samfundsfaglige kandidater, der ikke handler om udlandet eller specifikke lande er begrænset, og dels på grund af ældre studerendes erfaringer. Og samtidig er det svært at få studierelevant job i Nordjylland 🙁

Derfor står jeg nu i et ‘dilemma’. Jeg har fundet frem til to kandidatuddannelser på Aarhus universitet (som jeg ellers har været modstander af pga deres konservative syn på læring), som jeg har besluttet mig for at søge ind på, samtidig med at jeg søger ind her i Aalborg. Og jeg er kommet frem til en kujonagtig løsning – jeg vælger hvad der føles rigtigt. For jeg ved at jeg kommer til at fortryde, hvis jeg ikke giver det en chance, og så må jeg vælge den uddannelse, som føles rigtig, når jeg ved om jeg er kommet ind eller ej.

Det var en lang smøre. I virkeligheden er jeg lige så forvirret som alle andre, selvom jeg er fuld af gode råd og har mange bolde i luften.

FØLG MED VIA FACEBOOK HER


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge