Betalt studiejob vs. frivilligt arbejde

Jeg har fået mig endnu et frivilligt arbejde som skribent for Agenda – de studerendes blad på AAU. Og for nogen kan det virke helt skørt at satse på frivilligt arbejde fremfor at fokusere på at tjene penge. Hvorfor gider man arbejde gratis, når man kan få et studiejob, hvor det går penge ind på kontoen den første? Jeg har tidligere skrevet om frivilligt arbejde, hvor jeg pointerede at det er en god mulighed for at prøve sig selv af og finde ud af, hvad man er god til.

Jeg har tidligere væres frivillig ved Studiz, hvor jeg fik relativt meget ansvar. Dels ser det godt ud på CV’et, og dels lærer man rigtig meget om sig selv. Fordelen ved det frivillige arbejde er klart ansvaret. Man kan udføre relativt store opgaver, men fordi der ikke er penge involveret, er det ofte en lettere atmosfære, hvor der er mere plads til at prøve nogle ting af. Samtidig kan man gøre sig værdifulde erfaringer, som måske kan være adgangsgivende til et job.

For mig er det ikke pengene der tæller, og derfor synes jeg, at jeg kan tillade mig at være kræsen. Jeg er ikke nødt til at tage et job i et supermarked, fordi jeg har behov for pengene. Jeg har vurderet at min tid er for værdifuld til at blive brugt på “bare” at tjene penge på et irrelevant job. Jeg bruger meget tid på mine projekter, og hvis jeg skal skære tid fra disse, skal det være fordi jeg får erfaringer. Ikke penge. Løn er en bonus.

Det lyder måske lidt højrøvet og krukket. Men jeg er i en priviligeret situation, hvor jeg kan leve af min SU uden de store vanskeligheder, hvilket er yderst priviligeret i forhold til mange af mine medstuderende, der er tvunget til at have en lønindtægt, for at det kan hænge sammen. Når jeg nu står i denne priviligerede situation, ville det være dumt ikke at udnytte den, Så det gør jeg.

FØLG MED VIA BLOGLOVIN HER


Skriv en komentar