Ferie er serietid

Jeg er vild med serier! Lige i øjeblikket ser jeg 3-4 samtidig – nogle mere end andre. Jeg er især vild med Game of Thrones, hvor sæson fem netop er sluttet, og dramaet er for alvor spidser til. Jeg ser ligeledes Glee, som nok egentlig er tilegnet teenagere, men serien er fyldt med god musik og teenagedrama, som får alle ens egne problemer til at synes ubetydelige. Jeg er også lige begyndt at se Daredevil på Netflix, som er lavet i samarbejde med Marvel. Jeg har kun set de første afsnit, men det ser lovende ud, og jeg glæder mig til at se resten af sæsonen færdig her i sommerferien.

Min top fem over tv-serier er:

1: GAME OF THRONES

Game of Thrones er virkelig en fantastisk serie. Man ved aldrig hvad der sker, og handlingen tager hele tiden en ny drejning. Serien er fyldt men spædninger og mange interessante karakterer, som alle er forbundet på den ene eller anden måde, og kæmper in The iron throne. Hvis du ikke har set denne serie, så burde du gøre det. Den er fantastisk og dragende, og når man først er startet på ét afsnit, er det svært at stoppe igen. Sæson fem er netop slut, så du har god tid til at catche op til sæson 6, der kommer til foråret 2016.

2: ORANGE IS THE NEW BLACK

Serien er baseret på virkelige hændelser, hvilket gør det ekstra spændende. Hovedpersonen Piper er en overklasse pige, der kommer i fængsel efter at have været involveret i narkohandel som ung, og derfor er hun kommet til Litchfield kvindefængsel, hvor fortiden indhenter hende i form af hendes (lesbiske) ekskæreste. Serien er fyldt med pigedrama og hver eneste karakter i serien har en unik personlighed og historie.

3: MAD MEN

Serien foregår i 60’ernes New York på en reklamebureau. Det er en fantastisk tid med mænd i jakkesæt, der ryger cigaretter og drikker whiskey af krystalglas, og kvinder i højtaljede nederdele. Det er ved at være noget tid siden jeg sidst har set et afsnit af Mad men, men jeg har bestemt tænkt mig at genoptage den.

4: FRIENDS

Man går aldrig galt i byen med Friends. Man kan se den igen og igen og det er altid morsomt af følge Chandler, Rachel. Ross, Monica, Joey og Phoebes venskab. Min favoritkarakter er Joey, og jeg er vild med hans platte jokes og naive opfattelse af verdenen. Det bliver aldrig kedeligt.

5: GLEE

Glee er fyldt med god musik, alt fra Beatles til Lady Gaga, og det er en fornøjelse at lytte til. Serien handler en flok outsiders der er med i Glee club (kor), som kæmper med teenageproblemer såsom hvem de er forelskede i, hvordan de bliver popolære og hvad de skal bruge deres liv på. Den er en nok tiltænkt lidt yngre, men hvad fanden, det er en god serie der som nævnt tidligere får ens egne problemer til at synes små, og man kan glædes over de skønne sange.

Hvad er din farvoritserie?



Skriv en komentar