Tag styrringen!

Når man er i en gruppe er der oftest en bestemt type rolle der falder en naturligt. Nogle er meget dominerende og kaster emner op til debat, nogle er lidt mere tilbageholdende og har i højere gad fokus på det praktiske – det at skrive projektet. Andre er mere den stille type som har det bedst med at modtage en “ordre” og fuldføre den. (Læs mit indlæg om roller HER)

Men af og til kan det være befriende og lettende for hele processen, hvis rollemønsteret bliver brudt og vendt på hovedet. For det kan være hårdt, hvis man sidder fast og hele tiden er den, der skal tage styrringen for at man overhovedet kommer nogen vegne, men samtidig bidrager det sjældent positivt, hvis én person styrer det hele. Det er vigtigt for resultatet at alle er blevet hør og har bidraget med deres input. Kollektive beslutninger er næsten altid bedre en beslutninger tager i få.

Dog er der jo også beskedne typer, som måske ikke er så gode til at råbe højt, hvis de brænder inde med en ide, og samtidig kan de dominerende typer også være meget dominerende. Derfor er en god måde at komme over dette problem at stille sine forslag som spørgsmål. Det lyder banalt, men det virker.

Der er ingen der kan holde ud hvis der er en der hele tiden siger “JEG synes at vi skal gøre sådan” , og det kan være svært at sige nej, hvis man er uenig. Derfor giver det ofte et bedre resultat hvis man i stedet for siger: “kunne vi måske gribe det an  sådan”. herved er det også nemmere for de andre at sige fra, hvis de ikke er enige, eller bygge videre på ideen, således at idéudviklingen sker i samspil med andre. Det letter presset for alle parter og de dominerende typer bliver mindre diktator-agtige.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge