Om stressede studerende, Fremdriftsreformen og Sofie Carsten Nielsen

Alle studerende kender Fremdriftsreformen. Den reform som politikerne troede skulle få os hurtigere igennem studiet, så vi, modsat dem selv, kan genneføre på normeret tid. Det lyder jo i udgangspunktet som en god ide, men der er bare en række problemer ved denne reform!

Forr det første bliver de studerede ikke hurtigere af af blive presset, det fører tværtimod til flere reeksaminer, hvilket er dyrt i længden og hårdt for både universiteterne og statens økonomi. Og reformens formål er jo netop at lette økonomien, da de er dyrt, når studierne trækkes i langdrag.

For det andet presses allerede stressede studerende endnu mere. Jeg tror ikke en stresset studerende kan præstere særlig godt og især ikke hvis de presses yderligere. Dansk Magisterforening, DJØF og ingeniørforbundet har sammen lavet en undersøgelse blandt studerende, der viser at halvdelen af de adspurgte tror at de bliver mere stresset som følge af reformen. I forvejen føler 54% sig stresset, vel at mærke før reformen er rullet helt ud. Det kan kun ende galt.

For det tredje stiller ministeren Sofie Carsten Nielsen nu også krav om at de studerende skal være fuldtidsstuderende – det er kun rimelig når skatteyderne betaler for både uddannelse og SU. Det betyder at der ikke skal være særlig meget plads til erhvervserfaring i form af studierelevant jobs, som er så afgørende for om man i sidste ende får et job efter endt uddannelse. Er det ikke mere urimeligt at skatteyderne skal betale dagpenge til os flere år efter endt uddannelse end at de studerende ikke studerer fuld tid? Det synes jeg, for hvad det værd, hvis man udelukkende har teoretisk viden, men ikke aner hvordan det kan omsættes i den virkelige verden?

Sofie Carsten Nielsen insisterer altså på at Fremdriftsreformen er en god ide for “vi har ikke set de endelige konsekvenser endnu, så derfor kan vi ikke kritisere den“, men er det vi har set indtil nu ikke rigeligt? Er det ikke bevis nok for, at denne reform ikke var en god idé? Hvorfor tvinge alle studerende til at studere på den samme måde? Hvorfor behandle universiteterne som om at de var erhvervsskoler (med al respekt for erhvervsskoler) – der er forskel!



Skriv en komentar