Lidt om gruppedynamikker og hvordan man arbejder i grupper

Dét at arbejde i grupper bringer mange forskellige associationer frem, ikke alle har den samme opfattelse. For nogen er dét at arbejde i en gruppe blot et spørgsmål om hvor meget arbejdskraft der er tilgængeligt, mens det for andre tilfører en ekstra dimension. Det lyder måske en smule lommefilosofisk, men der er en dybere mening, og jeg vil gerne slå et slag for, at man udnytte gruppens potentiale, for det er her, at man kan skabe nogle fantastiske resultater.

Inden gruppedannelsen på dette semester holdt en af AAUs lektorer Johannes Andersen et lille oplæg om hvad gruppearbejdet indebærer (hvis man skulle være i tvivl), og det var både lærerigt og underholdende. Han havde tre pointer, som jeg synes i fortjener at høre, for det er vigtigt at forstå, hvis man skal få gruppearbejdet til at fungere.
1: De andre får også problemer. Uanset hvilke udgangspunkt man har for at danne en gruppe – socialt eller fagligt – vil man få problemer. Uanset om man starter som venner og efterfølgende finder frem til en fælles faglig interesse, eller man starter med en faglig interesse og efterfølgende finder sammen i en gruppe vil  man få problemer. Alle skal igennem ’stormvejret’ – den fase, hvor man blive rygende uvenner og sure på hinanden fordi man bliver uenige og frustreret over de andre – bevidst eller ubevidst. Når man er ovre denne periode kan man grine af det, og herefter kører arbejdet nogenlunde smertefrit fordi reglerne er blevet til normer man ikke længere tænker over, men man skal igennem stormvejret inden det hele kører på skinner.

2: Vi skal ikke være venner. Selvom man gerne vil hygge sig sammen i gruppen og måske drikke en øl sammen en baren om fredagen, er dette ikke noget man bør stræbe efter. I en gruppe er man som udgangspunkt ikke venner, man er samarbejdspartnere, der arbejder sammen og løser en opgave. Hvis man så efterfølgende bliver venner er det blot en bonus. Man skal ikke stræbe efter at blive venner med sin gruppe, og måske er ens bedste venner ikke de bedste at være i gruppe med, og måske er man ikke venner bagefter.

3: Kritik er nøglen. Hvis man skal nå frem til at godt projekt kræver det at alle tager ansvar og giver kritik. Kritik skal ikke forstås som et personangreb eller en kritik af ens person, men derimod en kritik af det faglige materiale (læs mit indlæg om god kritik HER) Gennem kritikken bliver det faglige materiale hele tiden forfinet og rettet til, og samtid kommer der flere øjne på materialet, hvilket aldrig skader.

Som nummer 4 vil jeg vil gerne slå et slag for at man ikke uddelegere det komplette ansvar for afsnit til enkeltpersoner, da det sjældent giver et god resultat. Dels fordi materialet kun ses med et sæt øjne, og dels fordi at det ikke er én person der er ansvarlig – det er et kollektivt ansvar at sikre kvaliteten. Derfor er alle i sidste ende ansvarlige for det skrevne, og viser det sig at være dårligt er de ikke én persons skyld, men nok nærmere dem, der ikke opdagede det, fordi de ikke tog ansvar.

Disse pointer er værd at tage med, når man laver projekt- eller gruppearbejde, da det kan højne kvaliteten af det produkt man producerer. Og skal vi så ikke slutte af med et visdomsord? Jo vi skal! “En gruppe er mere end summen af individer”. Du kan desuden læse mit indlæg om om hvordan man ellers kan skabe Det gode projektarbejde, og hvordan man finder sin rolle i projektarbejdet.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge