Sådan bliver du selvsikker til eksamen

_MG_5359

Det er eksamenstid, og det er ikke alle der er lige glade for det faktum. Nogen er vilde med at gå til eksamen og blive udfordret, mens andre frygter det og bliver utilpasse. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan man har det bedst til eksamenen, hvad der skal til for at man bliver tryg og fremstår selvsikker. Jeg har efterhånden fundet min metode, så jeg føler mig selvsikker, når jeg går ind i eksamenslokalet. Det handler om at have en god udstråling, så man ligner en der har styr på dele, og usikkerheden ikke får lov og plads til at skinne igennem. For mig er følgende særligt vigtigt, for at udstråle selvsikkerhed, og jeg håber at det kan inspirere jer til, hvordan I føler jer selvsikre i eksamenslokalet:

Det er vigtigt for mig at min påklædning udtrykker at jeg har styr på det, og at jeg ser professionel ud. Derfor har jeg stort set altid en skjorte på, når jeg er til eksamen. Jeg tror det er med til at opbygge en selvtillid, og samtidig får eksaminator og censor det indtryk at man er seriøs. Det har stor værdi at føle sig tryg, når man sidder i lokalet, da det herved er lettere at tale om dét eksamenen handler om. Og briller – det har jo aldrig fået nogen til at se dummere ud 😉

Det er jo ikke nok bare at se selvsikker ud, hvis man ikke har noget at have det i. Derfor må man forberede sig, så selvsikkerheden også bunder i, at man føler, at der styr på stoffet. Jeg har tidligere skrevet et par gode råd til forberedelse, hvor jeg blant andet skrev om noteark, som kan være en rigtig stor hjælp og tryghed i forbindelse med eksamenssituationen. Det giver tryghed at vide, at hvis der er noget man ikke kan huske, så står det i notearket.

Læs mine andre indlæg og eksamen HER

Indlægget er lavet i samarbejde med Studiz

 



1 thought on “Sådan bliver du selvsikker til eksamen”

Skriv en komentar