Hjemmelavet musli

Dette er er lidt atypisk indlæg, da jeg normalt ikke deler opskrifter – det er jo ikke en madblog. Men denne opskrift på hjemmelavet musli er virkelig nem og god, og passer lige til en SU-økonomi. Hvis man gerne vil købe de sundere varianter af musli i supermarkederne kan det nemt blive dyrt, og (synes jeg) kedeligt og tørt. Denne variant er sprød og i den sunde ende. Et tip til at gøre musli’en billigere er ved at købe frø/nøddeblandinger når de er på tilbud. I én pakke er der nok til en hel portion, og du sparrer derved en del penge i forhold til, hvis du skulle købe alle frø og kerne løse. Jeg bruger ofte den der hedder knækbrødsblanding fra Knaseriet eller Svansø (ofte på tilbud til 12 kr), som indeholder: havregryn, græskarkerner, sesamfrø, solsikkekerner og hørfrø.

Du skal bruge

  • 1 pose frø-/nøddeblanding
  • havregryn
  • flydende honning
  • evt ekstra nødder (mandler, hasselnødder, paranødder)
  • evt ekstra kerner/frø (græskarkerner, solsikkerkerner, hørfrø)

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 175 grader (varmluft)
  2. Bland knækbrødsblanding, havregryn og ekstra kerner/nødder på en bageplade beklædt med bagepapir
  3. Giv det 5 minutter i ovnen
  4. Rør rundt, og giv det yderligere 5 minutter
  5. Tag det ud og tilsæt honning og rør rundt – det skal syne “vådt”
  6. Giv det 5 minutter igen (afhængig af hvor hårdt ristet du ønsker det)
  7. Lad det køle af og put i en lufttæt beholder

Denne musli kan varieres på utallige måder blandt andet med tørrede bær, kakao, chokolade eller hvad man nu ellers kunne få lyst til, og kan bruges på utallige måder

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge